▲
Spørgsmål og svar
Hvordan bliver vores ordre leveret?
Det varierer i forhold til opgavetype, antal og geografisk placering. Enten kommer vores bud med ordren ellers bliver den sendt med fragtmand.
Kan vi selv hente vores ordre, når ordren er afsluttet?
Ja, efter aftale. Ring på tlf. 6471 4809. Vores adresse er Erhvervspark Assens, Drejervænget 8, 5610 Assens.
Vi skal bruge vores ordre hurtigst muligt. Er der hastetillæg?
Der påregnes ikke hastetillæg. Kontakt os for at høre nærmere omkring hastelevering af jeres opgave.
Kan vi mødes inden opgaven går i produktion?
Ja, det er muligt. I kan møde grafikeren, der skal sætte jeres opgave op, og trykkeren, der skal realisere den.
Hvad kommer på regningen?
Kun prisen for selve opgaven, samt fragt, hvis I ikke selv afhenter tryksagerne. Bestil evt. tilbud inkl. fragt. Vi pålægger ikke miljøtillæg og andre gebyrer.
Tekniske spørgsmål
Hvordan sender vi manus?
E-korrekturFylder dit materiale for meget til mail-systemet, anbefaler vi den gratis tjeneste wetransfer.com eller dropbox.
Læs længere nede på siden, hvordan du smart kan organisere dit manus.
Du er også velkommen til at aflevere materialet til os på en usb-stick.
Læs længere nede på siden, hvordan du smart kan organisere dit manus.
Du er også velkommen til at aflevere materialet til os på en usb-stick.
Hvordan læser vi korrektur?
KorrekturKorrektur udarbejdes oftest som pdf og sendes pr. mail. Rettelser kan mailes eller ringes.
En anden metoder, især specielt velegnet til flersidede dokumenter som hæfter og kataloger, er online-korrekturlæsning og annotering via den gratis tjeneste dropbox. Med meget enkle værktøjer, er det muligt at notere præcis hvad og hvor, der skal rettes i dokumentet.
En anden metoder, især specielt velegnet til flersidede dokumenter som hæfter og kataloger, er online-korrekturlæsning og annotering via den gratis tjeneste dropbox. Med meget enkle værktøjer, er det muligt at notere præcis hvad og hvor, der skal rettes i dokumentet.
Hvordan strukturerer jeg mit manus?
Se, det er en svær disciplin, og facit afhænger af materialet. Men til større opgaver, kan det blive ganske rodet, hvis manus sendes i små bidder via mail. Her et et bud på en struktur, som vi praktiserer med en del af de større produktioner, vi samarbejder med vores kunder om.
Eksempel: Hæfte / magasin
Hver artikel og tilhørende billeder arkiveres i hver deres mappe, og gives et nummer og en ledetekst, f.eks.
10 Forside
20 Indholdsfortegnelse
30 Leder
40 Artikel Pi
50 Artikel Rho
60 Artikel Iota
70 Artikel Nu
80 Artikel Tau
90 Bagside
O.s.v. Hvorfor 2- og 3-cifrede tal? Jo, hvis der sker ændringer i rækkefølgen, giver de dig mulighed for at putte en artikel ind mellem to andre, uden at skulle om-navngive mapper. Hvis du f.eks. har behov for en artikel mellem artikel '50' og '60' døber du det blot 55.
Ved at strukturere materiale på denne måde, kan vores grafikere lynhurtigt danne sig et overblik over struktur og indhold, og kan komme hurtigere i gang. Det sparer tid, og tid er som sagt penge.
Hvis du bruger (eller signer op til dropbox), så får du mulighed for på din egen computer at strukturere dit manus, hvorefter du kan dele en mappe i din dropbox med os. Du kan også dele manus med andre i din virksomhed eller forening, så de kan bidrage med filer.
Rigtig smart bliver det, når der skal læses korrektur - for den kan læses og kommenteres online.
Dropbox basic er gratis, og du kan tilmelde dig her: dropbox basic. Hvis du synes det lyder interessant og har brug for hjælp i forbindelse med strukturering af dit manus til en opgave, vi skal trykke, så kontakt vores it-afdeling, som guider dig fra A til Z.
Eksempel: Hæfte / magasin
Hver artikel og tilhørende billeder arkiveres i hver deres mappe, og gives et nummer og en ledetekst, f.eks.
10 Forside
20 Indholdsfortegnelse
30 Leder
40 Artikel Pi
50 Artikel Rho
60 Artikel Iota
70 Artikel Nu
80 Artikel Tau
90 Bagside
O.s.v. Hvorfor 2- og 3-cifrede tal? Jo, hvis der sker ændringer i rækkefølgen, giver de dig mulighed for at putte en artikel ind mellem to andre, uden at skulle om-navngive mapper. Hvis du f.eks. har behov for en artikel mellem artikel '50' og '60' døber du det blot 55.
Ved at strukturere materiale på denne måde, kan vores grafikere lynhurtigt danne sig et overblik over struktur og indhold, og kan komme hurtigere i gang. Det sparer tid, og tid er som sagt penge.
Hvis du bruger (eller signer op til dropbox), så får du mulighed for på din egen computer at strukturere dit manus, hvorefter du kan dele en mappe i din dropbox med os. Du kan også dele manus med andre i din virksomhed eller forening, så de kan bidrage med filer.
Rigtig smart bliver det, når der skal læses korrektur - for den kan læses og kommenteres online.
Dropbox basic er gratis, og du kan tilmelde dig her: dropbox basic. Hvis du synes det lyder interessant og har brug for hjælp i forbindelse med strukturering af dit manus til en opgave, vi skal trykke, så kontakt vores it-afdeling, som guider dig fra A til Z.
Standardformater
A-formater (mm)
A7 = 74 x 105
A6 = 105 x 148 (std. postkort)
A5 = 148 x 210 (hæfter)
A4 = 210 x 297 (brevpapir)
A3 = 297 x 420
A2 = 420 x 594
A1 = 594 x 841
A0 = 841 x 1189
B-formater (mm)
B7 = 88 x 125
B6 = 125 x 176
B5 = 176 x 250 (hæfter)
B4 = 250 x 353
B3 = 353 x 500
B2 = 500 x 707 (50x70 cm)
B1 = 707 x 1000 (70x100 cm)
B0 = 1000 x 1414
C-formaterne bruges fx til konvolutter (mm)
C7 = 81 x 114
C6 = 114 x 162
C5 = 162 x 229 (A4 faldet)
C4 = 229 x 324 (A4)
C3 = 324 x 458
C2 = 458 x 648
C1 = 648 x 917
C0 = 917 x 1297
Visitkort (mm)
85 x 54 (dankort)
85 x 55
90 x 55
90 x 50
Std. helarks-formater (mm)
320 x 450
320 x 460
450 x 640
460 x 640 (A2-plakater)
520 x 720 (50 x 70 cm plakater)
540 x 840
640 x 900
700 x 1000
A7 = 74 x 105
A6 = 105 x 148 (std. postkort)
A5 = 148 x 210 (hæfter)
A4 = 210 x 297 (brevpapir)
A3 = 297 x 420
A2 = 420 x 594
A1 = 594 x 841
A0 = 841 x 1189
B-formater (mm)
B7 = 88 x 125
B6 = 125 x 176
B5 = 176 x 250 (hæfter)
B4 = 250 x 353
B3 = 353 x 500
B2 = 500 x 707 (50x70 cm)
B1 = 707 x 1000 (70x100 cm)
B0 = 1000 x 1414
C-formaterne bruges fx til konvolutter (mm)
C7 = 81 x 114
C6 = 114 x 162
C5 = 162 x 229 (A4 faldet)
C4 = 229 x 324 (A4)
C3 = 324 x 458
C2 = 458 x 648
C1 = 648 x 917
C0 = 917 x 1297
Visitkort (mm)
85 x 54 (dankort)
85 x 55
90 x 55
90 x 50
Std. helarks-formater (mm)
320 x 450
320 x 460
450 x 640
460 x 640 (A2-plakater)
520 x 720 (50 x 70 cm plakater)
540 x 840
640 x 900
700 x 1000
Annonceformater
Bredde (mm)
Tabloid + Broadsheet:
1 spalte = 41 mm
2 spalter = 86 mm
3 spalter = 131 mm
4 spalter = 176 mm
5 spalter = 221
6 spalter = 266
Broadsheet
7 spalter = 331 mm
8 spalter = 356 mm
Tabloid + Broadsheet:
1 spalte = 41 mm
2 spalter = 86 mm
3 spalter = 131 mm
4 spalter = 176 mm
5 spalter = 221
6 spalter = 266
Broadsheet
7 spalter = 331 mm
8 spalter = 356 mm
Luftning af papir
Hvis din printer tagere flere stykker (2-3-4) papir ad gangen, kan problemet afhjælpes ved at lufte papiret inden det lægges i printeren.
Papir er følsomt for både temperaturskift og ændring i luftfugtigheden, og det kan give både printer og papir problemer. Hvis papiret i printeren indeholder perforeringer, fx. på faktura med betalingskort eller scorekort, som bruges på golfbanen, kan de små perforeringer også få papiret til at hænge sammen, hvis det ikke luftes grundigt, før det lægges i printeren.
Her kan du se en vejledning til, hvordan du lufter papiret.
Papir er følsomt for både temperaturskift og ændring i luftfugtigheden, og det kan give både printer og papir problemer. Hvis papiret i printeren indeholder perforeringer, fx. på faktura med betalingskort eller scorekort, som bruges på golfbanen, kan de små perforeringer også få papiret til at hænge sammen, hvis det ikke luftes grundigt, før det lægges i printeren.
Her kan du se en vejledning til, hvordan du lufter papiret.
Hvad vejer tryksagen?
Ét blad har to sider, derfor er sideantal altid lige.
Husk at medregne evt. emballage ved forsendelse.
Husk at medregne evt. emballage ved forsendelse.
Powerpoint, Word, Excel
Office-pakken
Microsoft Office-pakken er et fin programpakke til kontorbrug, men egner sig generelt ikke til udarbejdelse af tryksager.
Microsoft Office-pakken er et fin programpakke til kontorbrug, men egner sig generelt ikke til udarbejdelse af tryksager.
Powerpoint
Powerpoint er et program, som er beregnet til præsentationer på en skærm eller et tilsluttet tv eller overheadprojektor. Men til udarbejdelse af tryksager egner det sig ikke, fordi det mangler nogle basale værktøjer, fx mulighed for at tilføje beskæring og skæremærker samt arbejde i CMYK.
Hvis ikke opsætningen er for avanceret, hvis de billeder som importeres i Powerpoint er i en høj opløsning, hvis der ikke går tryk til kant, så kan det godt lade sig gøre at udarbejde tryksager i Powerpoint. Det er ikke hensigtsmæssigt, men kan lade sig gøre.
Lad os se en prøve før I bruger tid på at sætte det hele op i Powerpoint. Vi skal bruge en pdf-fil genereret fra Powerpoint.
Powerpoint er et program, som er beregnet til præsentationer på en skærm eller et tilsluttet tv eller overheadprojektor. Men til udarbejdelse af tryksager egner det sig ikke, fordi det mangler nogle basale værktøjer, fx mulighed for at tilføje beskæring og skæremærker samt arbejde i CMYK.
Hvis ikke opsætningen er for avanceret, hvis de billeder som importeres i Powerpoint er i en høj opløsning, hvis der ikke går tryk til kant, så kan det godt lade sig gøre at udarbejde tryksager i Powerpoint. Det er ikke hensigtsmæssigt, men kan lade sig gøre.
Lad os se en prøve før I bruger tid på at sætte det hele op i Powerpoint. Vi skal bruge en pdf-fil genereret fra Powerpoint.
Word
Word er et af de mest anvendte tekstbehandlingsprogrammer i verden, og et fint program til at strukturere manus.
Hvis opsætningen ikke er for avanceret, hvis den ikke kræver trykt til kant, hvis billeder importeres i en høj opløsning, kan det godt lade sig gøre at udarbejde tryksager i Word. Det er ikke hensigtsmæssigt, men det kan godt lade os gøre.
Lad os se en prøve før I bruger tid på at sætte det hele op i Powerpoint. Vi skal bruge en pdf-fil genereret fra Word.
Excel
Excel er et regneark, og et fint program til fx tabeller og skemaer.
Programmet er dog ikke egnet til tryksager, fordi det bl.a. ikke arbejder i CMYK. Det betyder at fx sorte tekster ikke produceres i ren sort, men i en blandings-RGB, som kræver konvertering.
Lad os se en prøve først :) Vi skal bruge en pdf-fil fra Excel.
Andre programmer
Lad os se en prøve først. Vi skal bruge en pdf-fil fra det pågældende program.
Word er et af de mest anvendte tekstbehandlingsprogrammer i verden, og et fint program til at strukturere manus.
Hvis opsætningen ikke er for avanceret, hvis den ikke kræver trykt til kant, hvis billeder importeres i en høj opløsning, kan det godt lade sig gøre at udarbejde tryksager i Word. Det er ikke hensigtsmæssigt, men det kan godt lade os gøre.
Lad os se en prøve før I bruger tid på at sætte det hele op i Powerpoint. Vi skal bruge en pdf-fil genereret fra Word.
Excel
Excel er et regneark, og et fint program til fx tabeller og skemaer.
Programmet er dog ikke egnet til tryksager, fordi det bl.a. ikke arbejder i CMYK. Det betyder at fx sorte tekster ikke produceres i ren sort, men i en blandings-RGB, som kræver konvertering.
Lad os se en prøve først :) Vi skal bruge en pdf-fil fra Excel.
Andre programmer
Lad os se en prøve først. Vi skal bruge en pdf-fil fra det pågældende program.
Hvordan udarbejder jeg en trykklar pdf fra Adobe Indesign
Produktion af grafiske tryksager bliver mere og mere kompliceret – og uden an trykmæssig baggrund, kan det være svært at få alle indstillinger korrekte. En meget stor del af de 'trykklare' pdf-filer, vi modtager, er der fejl i, som vi efterfølgende må rette, for at tryksagen bliver korrekt produceret.
De mest almindelige fejl er:
1. Manglende skæremærker (klik her for at downloade vejledning til beskæring og skæremærker)
2. Manglende beskæring (det som ligger ud over skæremærkerne)
3. Forkert farverum (mix af rgb, cmyk, pantone m.fl.)
4. Anvendelse af staffagefarver + transparens i tryksager der skal trykkes i CMYK
5. Forskellige sidestørrelser i pdf-filen (oftest fordi den er sammensat af flere pdf-filer)
Nedenfor udskriftsdialog fra Adobe Indesign, som sørger for at filen bliver 'mere' rigtig – for der er nogle ting som ikke kun kan rettes til i udskriftsdialogen, men skal rettes i selve filer og linkede filer inden generering af en trykklar pdf-fil.
PDF-filer fra ikke-grafiske programmer kræver altid flere kontroller og arbejde for at sikre, at de produceres med et fornuftigt resultat, bl.a. fordi kontorprogrammer som Word m.fl. arbejder i skærmfarver og ikke trykfarver – dvs. alle farver skal konverteres inden produktion.
De mest almindelige fejl er:
1. Manglende skæremærker (klik her for at downloade vejledning til beskæring og skæremærker)
2. Manglende beskæring (det som ligger ud over skæremærkerne)
3. Forkert farverum (mix af rgb, cmyk, pantone m.fl.)
4. Anvendelse af staffagefarver + transparens i tryksager der skal trykkes i CMYK
5. Forskellige sidestørrelser i pdf-filen (oftest fordi den er sammensat af flere pdf-filer)
Nedenfor udskriftsdialog fra Adobe Indesign, som sørger for at filen bliver 'mere' rigtig – for der er nogle ting som ikke kun kan rettes til i udskriftsdialogen, men skal rettes i selve filer og linkede filer inden generering af en trykklar pdf-fil.
PDF-filer fra ikke-grafiske programmer kræver altid flere kontroller og arbejde for at sikre, at de produceres med et fornuftigt resultat, bl.a. fordi kontorprogrammer som Word m.fl. arbejder i skærmfarver og ikke trykfarver – dvs. alle farver skal konverteres inden produktion.
Generelt:
1. Sæt et flueben i 'Vis PDF efter eksport', så du lige får tjekket, at det hele ser okay ud inden du sender filen. Medtag IKKE bogmærker, hyperlinks eller andet.
1. Sæt et flueben i 'Vis PDF efter eksport', så du lige får tjekket, at det hele ser okay ud inden du sender filen. Medtag IKKE bogmærker, hyperlinks eller andet.
Komprimering:
2. Du får intet ud af at generere en pdf i en højere opløsning end 300 dpi – du får kun en tungere fil, du skal sende, og vi får en tungere fil, at arbejde videre med.
Hele øvelsen går ud på at generere en fil, som er lettest muligt at arbejde videre med i næste led.
2. Du får intet ud af at generere en pdf i en højere opløsning end 300 dpi – du får kun en tungere fil, du skal sende, og vi får en tungere fil, at arbejde videre med.
Hele øvelsen går ud på at generere en fil, som er lettest muligt at arbejde videre med i næste led.
Kontrolmærker og beskæring:
3. Kun flueben i 'Skærmærker' – ikke andet (hverken beskæringsmærker, pasmærker, farvekontrolfelter, og absolut ikke sideinformation).
Husk 3 mm beskæring (i alle 4 felter).
3. Kun flueben i 'Skærmærker' – ikke andet (hverken beskæringsmærker, pasmærker, farvekontrolfelter, og absolut ikke sideinformation).
Husk 3 mm beskæring (i alle 4 felter).
Avanceret:
5. Husk at integrere skrifter i pdf-filen. Hvis du får en fejl vedr. fonte må du ikke ignorere fejlen, men skal løse problemet først.
Hov – lagde du mærke til at punkterne sprang fra nr. 3 til 5 ;) Du finder punkt 4 nedenfor.
5. Husk at integrere skrifter i pdf-filen. Hvis du får en fejl vedr. fonte må du ikke ignorere fejlen, men skal løse problemet først.
Hov – lagde du mærke til at punkterne sprang fra nr. 3 til 5 ;) Du finder punkt 4 nedenfor.
Punktet: Output (farver)
Output:
4. Dette punkt kan variere fra opgave til opgave, men til opgaver som skal digitaltrykkes eller trykkes i CMYK, kan du anvende disse indstillinger.
Vælg en af Forgra-farveprofilerne. Vi konverterer filen til husets egen profil afhængig af hvilken maskine, opgaven trykkes på.
4. Dette punkt kan variere fra opgave til opgave, men til opgaver som skal digitaltrykkes eller trykkes i CMYK, kan du anvende disse indstillinger.
Vælg en af Forgra-farveprofilerne. Vi konverterer filen til husets egen profil afhængig af hvilken maskine, opgaven trykkes på.
Speciel-farve (også kaldet staffage- eller pantonefarve).
Farveprøveinstillinger:
Når en farve defineres i Adobe Indesign kan den defineres i fx pantone eller cmyk – med farvetypen speciel eller proces. Speciel kalder vi inden for den grafiske branche oftest staffage-farve eller pantone-farve.
Til CMYK-tryk (digitaltryk) må der IKKE være farver defineret som 'speciel'. Alle farver skal defineres som CMYK – men dette kan du vælge at gøre i eksport-menuen (eksport til pdf), se nedenfor.
Når en farve defineres i Adobe Indesign kan den defineres i fx pantone eller cmyk – med farvetypen speciel eller proces. Speciel kalder vi inden for den grafiske branche oftest staffage-farve eller pantone-farve.
Til CMYK-tryk (digitaltryk) må der IKKE være farver defineret som 'speciel'. Alle farver skal defineres som CMYK – men dette kan du vælge at gøre i eksport-menuen (eksport til pdf), se nedenfor.
CMYK (til digitaltryk og 4-farve)
Trykfarvestyring:
Når en farve defineres i Adobe Indesign kan den defineres i fx pantone eller cmyk – med farvetypen speciel eller proces. Speciel kalder vi inden for den grafiske branche oftest staffage-farve eller pantone-farve.
Til CMYK-tryk (digitaltryk) må der IKKE være farver defineret som 'speciel'. Alle farver skal defineres som CMYK – men dette kan du vælge at gøre i udskrivsmenuen, se nedenfor.
Når en farve defineres i Adobe Indesign kan den defineres i fx pantone eller cmyk – med farvetypen speciel eller proces. Speciel kalder vi inden for den grafiske branche oftest staffage-farve eller pantone-farve.
Til CMYK-tryk (digitaltryk) må der IKKE være farver defineret som 'speciel'. Alle farver skal defineres som CMYK – men dette kan du vælge at gøre i udskrivsmenuen, se nedenfor.
Når pdf-filen genereres, vælges 'Alle specialfarver til procesfarver'.
Hvis der anvendes transparente elementer og special (staffage-pantone) farver i en pdf-file, som skal cmykkes, kan det afstedkomme fejl i trykningen.
Hvis der anvendes transparente elementer og special (staffage-pantone) farver i en pdf-file, som skal cmykkes, kan det afstedkomme fejl i trykningen.
Så langt så godt :)
Tak fordi du læste med.
Tak fordi du læste med.
Brug for hjælp?
Vi sidder altid klar ved telefonerne til at vejlede og rådgive. Giv os et kald på tlf. 6471 4809 eller mail os på info@deslers.dk
Åbningstider på kontoret
Man - tor: kl. 8-16
Fre: kl. 8 - 14
Deslers Grafisk Hus ApS
Erhvervspark Assens, Drejervænget 8, 5610 Assens, Tlf. 6471 4809
En del af Deslers Grafisk Hus
Vissenbjerg Tryk | Tryk Fyn | Sapa Grafisk | Tommerup Tryk
Erhvervspark Assens, Drejervænget 8, 5610 Assens, Tlf. 6471 4809
En del af Deslers Grafisk Hus
Vissenbjerg Tryk | Tryk Fyn | Sapa Grafisk | Tommerup Tryk
Deslers Grafisk Hus ApS
Erhvervspark Assens
Drejervænget 8, 5610 Assens
Tlf. 6471 4809
Erhvervspark Assens
Drejervænget 8, 5610 Assens
Tlf. 6471 4809
Deslers Grafisk Hus | Faq