Job hos DESLERS
Vil du med på holdet hos Fyns måske mest moderne trykkeri?









Mennesker og
maskiner
Hos DESLERS trykker vi på det meste, men vi trykker ikke bare på knappen. Vi tror på, at finish og fart skal følges ad.
Det betyder, at det gode håndværk fylder meget i hverdagen hos os - også når tingene går stærkt.
Rådgivning
vi tænker, før vi trykker.
Leveringssikkerhed
trykt til tiden.
Faglighed, fart og finish
følges ad, altid.
Et ægte
makkerskab
Hos os er du ikke alene om opgaverne. Vi løfter i flok, når deadlinene trykker, og hjælper hinanden på tværs af huset.
Du bliver en del af et trykkeri, der er bygget på langvarige relationer til kunderne, og som spiller hinanden gode.
Et trykkeri,
hvor vi taler sammen
Du bliver ikke sat til samlebåndsproduktion, hvor du bare lukker øjnene og trykker print.
Hos DESLERS bruger du din faglighed. Du sparrer med dine kolleger, skulle der være behov for det, så resultatet altid sidder lige i skabet.
3 grunde mere til
at blive en del af holdet
Hjemme er
i Assens
Alle veje fører til Assens, sagde ingen nogensinde. Vi hører til på Vestfyn, tæt på Odense og Trekantområdet.
Alt samlet
under ét tag
Vi har de fleste fagområder samlet under ét tag. Det giver dig en alsidig hverdag, hvor du ikke kommer til at kede dig.
Moderne maskiner
og klassisk håndværk
Vi investerer løbende i vores maskinpark, så du får lov at arbejde med det nyeste udstyr og de nyeste maskiner.
Skal du være
en del af holdet?
FAQ
spørgsmål vi ofte får fra ansøgere
Må jeg sende en uopfordret ansøgning?
Ja da, grafisk eller produktionsteknisk snilde? Vi vil altid gerne høre fra dig.
Hvor lang og formel skal min ansøgning være?
Send os et overskueligt CV og et par ord om, hvem du er.
Hvordan er omgangstonen hos DESLERS?
Den er uformel, direkte og fyldt med fynsk humør. Vi tager tingene dybt alvorligt, men vi er ikke højtidelige.
Er det besværligt at pendle til Assens?
Slet ikke. Det tager cirka 45 minutter i bil fra Odense og Trekantområdet, og du slipper helt for at lede efter en ledig parkeringsplads om morgenen.
Hvilken faglig baggrund passer bedst ind hos jer?
Du har erfaring med tryk, skiltning, montering eller grafisk opsætning. Vigtigst er dog din faglige stolthed og dit blik for detaljen, når det skal gå stærkt.
Hvordan ser arbejdstiderne ud?
Du arbejder som udgangspunkt i dagtimerne fra mandag til fredag. Når en deadline trykker, smøger vi ærmerne op sammen.
Hvad kan jeg forvente, når jeg har trykket send?
Vi kommer altid retur og byder gerne på en kop kaffe, skulle vi være et match.